Pris
Vi udarbejder meget gerne uforpligtende tilbud på hjælp fra en statsautoriseret revisor. Dette uforpligtende tilbud kan være tilbud på statsautoriserede revisorydelser efter medgået tid, til fast pris, til medgået tid med et maksimalt honorar eller lignende. Vi er medlem af verdens 12. største internationale revisorsamarbejde og tilbyder derfor revision, regnskab og rådgivning af højeste kvalitet. Samtidig har vi valgt at fokusere på at minimere vore omkostninger, hvorved vi ikke alene kan tilbyde revisorydelser af højeste kvalitet, men også til lavere pris.
Hvad er en statsautoriseret revisor
Der findes forskellige typer af revisorer, såsom revisorassistent, skatterevisor, registreret revisor og statsautoriseret revisor. Heraf er registreret revisor og statsautoriseret revisor godkendte revisorer hos Erhvervsstyrelsen, men den bedst uddannede revisor er som nævnt en statsautoriseret revisor.
Hvordan bliver man statsautoriseret revisor
For at blive statsautoriseret revisor skal man kombinere uddannelse med praktisk erfaring, som opnås ved at arbejde hos et statsautoriseret revisionsfirma. Man kan eksempelvis starte som elev, hvor man arbejder på fuld tid hos en revisor, samtidig med at man læser HD i revision og regnskab om aftenen på et universitet. Herudover går man på en række kurser eller kommer på skoleophold, hvorefter man efter 2 år bliver revisorassistent. HD i revision og regnskab tager 4 år, så efter yderligere 2 år bliver man revisor, HD. Man kan også vælge i stedet at læse HA på fuld tid, hvilket tager 3 år. Det er derfor hurtigere at læse HA på fuld tid i forhold til at arbejde hos en revisor og læse HD i revision og regnskab om aftenen, men omvendt får man ikke den samme praktiske revisorerfaring ved at læse HA.
Efter HD i revision og regnskab eller HA, er næste skridt kandidatgraden cand.merc.aud. Cand.merc.aud. kan læses som fuldtidsstuderende, eller som deltidsstuderende hvor uddannelsen kombineres med et arbejde hos en statsautoriseret revisor. Efter 2 – 4 år bliver man nu revisor, cand.merc.aud.
Det sidste skridt er at få tilstrækkelig erhvervserfaring. Det er muligt at få revisorerfaring hos en anden revisor end en statsautoriseret revisor indtil dette stadie, men for at færdiggøre den statsautoriserede revisoruddannelse, skal der senest fra dette tidspunkt opnås erhvervserfaring hos en statsautoriseret revisor. Samtidig med at opnås erhvervserfaring hos et statsautoriseret revisionsfirma følges en række kurser med obligatoriske afleveringer mv., før de skriftlige revisoreksaminationer og den afsluttende mundtlige revisoreksamen på Børsen i København afslutter uddannelsen som statsautoriseret revisor.
Obligatorisk revisorefteruddannelse
Statsautoriserede revisorer er underlagt såkaldt obligatorisk efteruddannelse. Det betyder, at selvom man har bestået den afsluttende revisoreksamen på Børsen i København, skal statsautoriserede revisorer dokumentere at de hvert 3. år har opfyldt kravene om nye 120 timers efteruddannelse fordelt på:
- Revision og erklæringsområdet
- Regnskab
- SKAT og moms
Statsautoriserede revisorer der ikke følger den obligatoriske revisoruddannelse, mister deres beskikkelse som statsautoriseret revisor og kan alene få beskikkelsen tilbage ved at bestå en ny revisoreksamen.