Salg af virksomhed
Salg af virksomhed kan ske af flere årsager. Der kan komme et tilbud der er så højt at der bare ikke kan siges nej tak, men det er dog langt mere udbredt at en virksomhed bliver sat til salg af ejeren selv. Det kan være fordi virksomhedsejeren ønsker at gå på pension, det kan være af strategiske årsager osv.
Når det besluttes at sælge en virksomhed er det vigtigt at afklare hvad der er vigtigst for sælger, da dette eller disse mål har stor betydning for salgsprocessen. Er målet at opnå den højest mulige pris, er målet at medarbejderne bevarer deres job, er målet at virksomheden kører videre under nuværende navn eller er målet noget helt andet.
Salgsmodning
Hvis målet er at få den størst mulige pris for virksomheden, er det vigtigt at forberede salget i flere år. Det første skridt er at salgsmodne virksomheden. Det bør her overvejes hvordan virksomheden er struktureret. Er der tale om salg af et datterselskab fra et holdingselskab kan holdingselskabet sælge dette datterselskab skattefrit, hvorved du som hovedaktionær kan udbetale salgsprisen over en årrække til dig selv som udbytte til lav beskatning. Er virksomheden ikke struktureret hensigtsmæssigt i relation til beskatning af salgsprisen, er det ofte muligt at omstrukturere virksomheden hvis bare processen igangsættes nogle år før virksomheden skal sælges.
Herudover gælder det om at gøre virksomheden attraktiv for en ny ejer. Det kan være ved at opbygge en organisation som gør den daglige drift uafhængig af den nuværende ejer, det kan være ved at indgå skriftlige samhandelsaftaler med kunder og leverandører, det kan være ved at udarbejde budgetter, udarbejde løbende økonomirapportering mv.
Salgsforberedelse
Når virksomheden er salgsmodnet, kan det overvejes at udføre en due diligence. Denne due diligence tester at alt er som virksomhedsejeren forventer, og de uhensigtsmæssigheder der eventuelt bliver fundet, kan rettes med det samme. Herefter udarbejdes salgsmateriale såsom et salgsprospekt. Der udarbejdes her ofte også en værdiansættelse af virksomheden, hvorved ejeren har en ide om hvad virksomheden kan forventes solgt for.
Salg af virksomhed
Medmindre der er et stort ønske om at så få som mulig ved at virksomheden er til salg, gælder det om at udlevere salgsprospektet til så mange som mulig. Jo flere potentielle købere – jo højere salgspris. Disse potentielle købere kan eksempelvis være nuværende konkurrenter, kapitalfonde og nuværende kunder.
Når den eller de interesserede potentielle købere er fundet, skal det afgøres om køber ønsker en due diligence. Herudover skal det afgøres om der skal forhandles pris nu eller senere. Når der forhandles pris med det samme, men hvor køber ønsker en due diligence, underskrives der normalt en betinget salgsaftale. Herefter underskrives en fortrolighedserklæring, hvorefter køber kan påbegynde due diligence. Gennemføres denne due diligence uden væsentlige bemærkninger, er virksomheden solgt til den aftalte pris.
Tilbud på hjælp til salg af virksomhed
Vi udarbejder meget gerne tilbud på hjælp til salg af virksomhed. Vi hjælper dig i hele salgsprocessen, lige fra rådgivning om selskabsstruktur og salgsmodning til salget er gennemført.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.