Bedre skatterådgivning med RéVision+
Der findes et utal af skattelove, skattecirkulærer og styringssignaler fra SKAT samt en masse domspraksis – og mængden stiger år for år. De danske skatteregler er derfor uhyre komplicerede. Faktisk er skatteretten som helhed så kompliceret, at det i dag er normalt at skatterådgivere specialiserer sig i et specifikt område af skatteretten og overlader rådgivning indenfor øvrige dele af skatteretten til de skatterådgivere, der har specialiseret sig i disse områder.
Skatterådgivning til virksomheder
Når en virksomhed foretager erhvervsmæssige dispositioner, har det altid en skattemæssig påvirkning. Derfor har alle virksomheder som udgangspunkt brug for skatterådgivning. Denne skatterådgivning kan være indenfor:
- Skattemæssig indkomstopgørelse og sambeskatning
- Skattefradrag
- Skattemæssige afskrivninger
- Interne afregningspriser i koncerner – Transfer Pricing
- Skatteplanlægning af påtænkte dispositioner som køb eller salg af virksomhed, samt omstruktureringer som fusion, spaltning, tilførsel af aktiver, aktieombytning og virksomhedsomdannelse – dvs. planlægning med henblik på at nedbringe skattebetalingen mest mulig indenfor skattelovenes rammer
- Ved forberedelse af generationsskifte
- Skatteoptimering for personligt erhvervsdrivende eller interessentskaber ved brug af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen
Skatterådgivning til lønmodtagere
Ligesom virksomheder som udgangspunkt har brug for skatterådgivning, tilbyder vi også ansatte lønmodtagere skatterådgivning indenfor nedenstående områder:
- Befordringsfradrag
- Skattefri kørselsgodtgørelse
- Fri bil / Firmabil
- Personalegoder
- Pensionsopsparing
- Køb og salg af aktier og øvrige værdipapirer
Tilbud på skatterådgivning
Vi tilbyder uforpligtende tilbud på skatterådgivning fra statsautoriserede revisorer samt fra skatterådgivere som har specialiseret sig i hvert deres område af skatteretten, herunder partner Erik Delmer, der har været brugt I DR-nyhederne som uvildig fagmand.
Vi har fuld forståelse for at vore kunder betaler os for en rådgivning, der nedsætter deres skattebetaling mest mulig. Vore skatteeksperter sætter derfor stor ære i at være opdaterede med den nyeste retspraksis og i at udtænke kreative løsninger indenfor lovens rammer.
Det understreges dog at vi ikke rådgiver om skattesnyd eller om skatteunddragelse.
Der findes altid gråzoner i skatteretten, og i disse tilfælde anbefaler vi altid vore kunder at indhente et bindende svar fra SKAT, for at afklare hvad SKAT mener en påtænkt disposition har af skattemæssige konsekvenser.
Dette bindende svar binder herefter SKAT, som dermed ikke kan ændre holdning i op til 5 år. Vi tilbyder naturligvis også hjælp til at indhente bindende svar fra SKAT.
Partner og skatteekspert
Erik Delmer
ede@revision-plus.dk
+45 88 44 77 16
Mere om Erik Delmer
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.