Årsrapport
Mange virksomheder er lovmæssigt forpligtede til at levere en årsrapport. Det er en af de helt centrale opgaver indenfor revision og regnskab. Imidlertid er det forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad en årsrapport skal indeholde. Her kan du læse om de elementer, der indgår i en årsrapport, og hvordan vi kan løse opgaverne for dig.
Årsrapporten er et vigtigt referencepunkt for alle, der har brug for viden om din virksomhed. Det kan være dig selv som ejer eller en del af ledelsen, det kan være banken, samarbejdspartnere og muligvis også kunderne. Regnskabet, som årsrapporten indeholder, er også et vigtigt redskab for ledelsen i virksomheden. Hvis din virksomhed har en selvstændig administration, er det også vigtigt for dem. Det giver det bedste overblik over virksomheden, og er vigtigt for alle interessenter.
Årsrapporten regnskabsklasserne
Som minimum af hensyn til skatteberegningen skal alle virksomheder aflægge et årsregnskab. Og årsregnskabet er den væsentligste bestanddel i en årsrapport. Men det er faktisk ikke alle virksomheder, der er forpligtede til at udforme en decideret årsrapport.
Kravene til din virksomheds regnskab og årsrapport er defineret af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Der er fire regnskabsklasser, kaldet A, B, C og D. Regnskabsklasserne kategoriserer blandt andet virksomhederne efter ejerskabsforhold, størrelse i omsætning og antal ansatte.
Hvis din virksomhed tilhører regnskabsklasse A, er der i udgangspunktet ikke lovkrav om en årsrapport. Men du kan sagtens vælge at få udarbejdet en årsrapport, hvis du vurderer, at det er fordelagtigt for dig.
Typiske virksomheder i regnskabsklasse A kan være personligt ejede virksomheder og meget små selskaber. Hvis du er i tvivl, om din virksomhed skal indlevere en årsrapport, og hvilken regnskabsklasse den tilhører, kan du blandt andet se en definition af regnskabsklasserne hos Erhvervsstyrelsen.
Med RéVision+ som din revisor eller rådgiver kan du altid spørge os til råds om alt, der vedrører årsrapporten og årsregnskabet for din virksomhed.
Indbefattet i en årsrapport
En årsrapport indeholder en række obligatoriske elementer. Årsregnskabet, som består af en resultatopgørelse og en balance, er en af de revisionsmæssige kerneopgaver i forbindelse med årsrapporten. Resultatopgørelsen er en opgørelse over indtægterne og udgifterne for regnskabsåret. Balancen er en vurdering af virksomhedens aktiver og passiver. Hvad virksomheden ejer, og hvordan det er finansieret.
Udover årsregnskabet indeholder den typiske årsrapport også redegørelser for regnskabspraksis og påtegninger fra ledelsen. For virksomheder i de højere regnskabsklasser kan der desuden være krav om særskilte opgørelser over egenkapital, pengestrømme og særlige nøgletal.
Revisorpåtegningen i en årsrapport
Årsrapporten munder typisk ud i en såkaldt revisorpåtegning, der er revisorens vurdering – og godkendelse – af regnskabet. En revisorpåtegning indikerer generelt god regnskabspraksis i virksomheden, og er velanset blandt alle interessenter.
Revisorpåtegningerne kan inddeles i fire kategorier: Assistance med opstilling, gennemgang, udvidet gennemgang og egentlig revision. En grundigere gennemgang eller revision giver større sikkerhed for, at rapportens billede af virksomheden er retvisende.
Der er dog ikke altid krav om revisorpåtegning, og hvis det ikke er tilfældet, er det heller ikke sikkert, at din virksomhed bør købe en revisorpåtegning. Kravene til selve påtegningerne kan også være forskellige, afhængigt af virksomhedstyper og konkrete omstændigheder.
En virksomhed med en stor ejerkreds, komplicerede regnskabsposter eller med stor gæld kan for eksempel have brug for – og gavn af – en revisionspåtegning, der er udfærdiget på baggrund af en meget grundig gennemgang af virksomheden og regnskabet. I andre tilfælde kan det være tilstrækkeligt med en påtegning, der sikrer, at selve regnskabet er korrekt opstillet.
Uanset hvad der er behov for i din virksomhed, kan vi hos RéVision+ lave påtegninger til årsrapporten eller årsregnskabet. Vi kan være med hele vejen, og rådgiver om alt, som virksomheden har brug for, når der skal udarbejdes en årsrapport.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.