Feriepenge
Din guide til at forstå feriepenge
– Per 1. september 2021
Den 1. september 2021 blev feriepenge-systemet en hel del simplere. Der overgik danskerne nemlig til samtidighedsferie (fra det tidligere forskudt ferie). Ændringen har stor betydning for, hvordan og hvornår du optjener og afholder din ferie.
Det nye system er faktisk ganske enkelt. Når du har læst dette indlæg, vil du være helt klar over, hvordan samtidighedsferie fungerer, og hvornår du kan få udbetalt dine feriepenge.
Hvad er feriepenge?
Feriepenge – eller feriegodtgørelse – er noget de fleste lønmodtagere har ret til. Det betyder, at hvis du ikke har ret til ferie med løn, så kan du i stedet få udbetalt dine feriepenge, når du holder ferie. Hvis du har ret til ferie med løn, er det din arbejdsgivers ansvar at indberette dine feriedage.
Samtidighedsferie
Samtidighedsferie er den nye ferieordning, hvor perioden for optjening og afholdelse af ferie kører parallelt. Du kan således afholde ferie næsten med det samme – i takt med at du optjener den.
Det betyder eksempelvis, at:
- den ferie, du optjener i maj måned,
- … kan du allerede afholde måneden efter – altså i juni samme år.
Ferieåret ved samtidighedsferie går fra 1. september til 31. august. I den periode optjener du 2,08 feriedage om måneden – uanset om du er fuldtids- eller deltidsansat.
Feriedage optjenes således:
- Månedslønnede: 2,08 feriedage optjent for hver lønperiode
- 14-dages lønnede: 0,96 feriedage optjent for hver lønperiode
- Ugelønnede: 0,48 feriedage optjent for hver lønperiode.
Ferien kan afholdes indtil 4 måneder efter, at ferieåret er slut. Eftersom ferieåret slutter den 31. august, skal dine feriedage således være brugt senest 31. december samme år.
Alle lønmodtagere vil have ret til samme antal feriedage på den nye ordning.
Hvornår kan jeg søge om feriepenge?
Samtidighedsferie er især en kærkommen fordel for dig, som er helt ny på arbejdsmarkedet. Det betyder nemlig, at du kan afholde ferie allerede i dit første ansættelsesår. På den tidligere Forskud ferie-ordning risikerede nye på arbejdsmarkedet at skulle vente helt op til 16 måneder, før de første gang havde mulighed for at gå på ferie med feriepenge første gang.
Du kan til enhver tid tjekke, hvor meget ferie du har tilgode – hvis du ikke har løn under ferie – ved at gå ind på borger.dk, og se din feriekonto.
Du kan i princippet søge om ferie når som helst, det passer dig. Dine optjente feriedage kan du – som nævnt – søge om at få udbetalt måneden efter, at de er optjent. Udbetalingen afhænger således af, hvornår du har ønsket at afholde ferie.
Hvad sker der med feriepenge, hvis jeg ikke får afholdt min ferie?
Hvis du ikke får afholdt din ferie inden for de 16 måneder, du har, skal du have en gyldig feriehindring som forklaring for stadig at have ret til dine optjente feriepenge og i det tilfælde få dem overført til næste ferieår.
Travlhed på arbejdspladsen er desværre ikke en gyldig feriehindring i henhold til ferieloven. Herunder ser du en liste med nogle af de gyldige feriehindringer.
Gyldige feriehindringer er fx:
- Sygemelding
- Barselsorlov
- Værnepligt
- Lovligt varslede og afsluttede strejker
- Nogle tilfælde ved pasning af sygt barn
- Hjemmegående (og modtager ingen form for ydelser)
- Overgang til selvstændigt erhverv.
Har du behov for vejledning i indberetning, udbetaling, beregning mv. af feriepenge? Så sidder vi hos RéVision+ klar til at hjælpe dig. Udfyld vores kontaktformular nedenfor eller ring på 88 44 77 99.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.