Kassekredit
En kassekredit er en fleksibel låneform, som du kan forhandle dig frem til med din bank. Det er dog vores erfaring, at det de senere år er blevet markant sværere at få en kassekredit som erhvervsdrivende. For at få en kassekredit må man i dag forvente at give sikkerhedsstillelser i form af eksempelvis virksomhedspant og personlig kaution. Herudover forlanger et stigende antal banker budgetter og årsrapporter fra en godkendt revisor – såsom fra os i RéVision+.
En kassekredit indebærer en økonomisk ramme – typisk på mindst 25.000 kr. – der i praksis fungerer som en ekstra økonomisk reserve, du kan trække på, hvis din konto bliver tom. Det kan sammenlignes med overtræk – blot med en lavere rente.
Alle – både privatpersoner og virksomheder – kan få en kassekredit. Du kan aftale det individuelt med din bank. Det kræver blot en lønkonto hvis du er privatperson. Desuden er det et krav, at du ikke er registreret i RKI.
Fordele og ulemper ved en kassekredit
Mange virksomheder benytter sig flittigt af kassekreditten som en økonomisk buffer, men også for private husstande kan det give god mening at have et økonomisk sikkerhedsnet til uforudsete udgifter.
Fordele:
- Et økonomisk sikkerhedsnet: En kassekredit kan skabe økonomisk sikkerhed, hvis du pludselig står med en uforudset regning. Beløbet som du trækker fra din kassekredit vil efterfølgende blive trukket næste måned.
- Stor fleksibilitet: Sammenlignet med et lån giver kassekreditten en langt større fleksibilitet, fordi du udelukkende betaler renter af det beløb, du trækker.
- Billigere rente end overtræk: Rentesatserne på kassekreditten ligger typisk mellem 5-8% og er derfor ofte lavere end ved almindeligt overtræk.
Ulemper:
- Dyre rentesatser: Selvom renten er lavere end ved overtræk, er kassekredit stadig en dyrere løsning sammenlignet med et almindeligt lån. Hvis du ikke har mulighed for at betale af på din kassekredit forholdsvis hurtigt kan gælden hurtigt stige til et uoverskueligt beløb.
- Stiftelsesgebyr: Når du opretter din kassekredit, skal du betale et gebyr. Prisen varierer fra bank til bank.
Alternativet til en kassekredit er et forbrugslån, der har en lidt lavere rente, som typisk ligger på mellem 8-15%.
Hvilke udgifter er der forbundet med kassekredit?
Som sagt kan alle og enhver med en tilknyttet lønkonto oprette en kassekredit. Det er dog ikke helt gratis, og du må derfor tage højde for, at der er omkostninger forbundet ved at have en kassekredit.
- Stiftelsesgebyr: Når du opretter en kassekredit, vil der være et engangsgebyr, der skal betales her og nu. Typisk skal du regne med at betale 1.000 kr. – 5.000 kr. for oprettelse af et dokument samt et gebyr på 2% af dit maksimumbeløb i kassekreditten.
- Løbende gebyr: Det kan være et årsgebyr, der løbende skal betales som en del af aftalen. Nogle gange kan prisen være op til 2.400 kr. årligt for at have en kassekredit.
- Rentesats: Rentesatserne varierer typisk mellem 5-8% og kan aftales individuelt med din bank. Er du en god forhandler, kan du ofte få forhandlet renten ned hos din bank.
Når det kommer til kassekredit, er det vigtigt at tilføje, at priserne varierer meget fra bank til bank. Derfor er det vigtigt, at du undersøger dine muligheder grundigt.
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal have en kassekredit? Hos RéVision+ står vi klar til at hjælpe dig med den bedste rådgivning og sparring, så du kan træffe økonomiske beslutninger på det bedste grundlag.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.