Som privatperson og husstand er det vigtigt at kende rådighedsbeløbet. Det er et af de elementer i et regnskab, der kan sige allermest om privatøkonomien og de muligheder, der er for forbedring.

Mange overvejer at indhente professionel økonomisk rådgivning eller hjælp i forbindelse med store livsbegivenheder som ægteskab, familieforøgelse, arv eller huskøb. Men også i de mere hverdagsagtige pengesager kan der være gode grunde til at kigge nærmere på tallene.

Hvad er et rådighedsbeløb?

Almindeligvis definerer man rådighedsbeløbet som det, der er at leve for, når de faste udgifter er betalt. Sammen med de faste udgifter dækker rådighedsbeløbet hele udgiftssiden af det, vi kalder privatøkonomien.

Hvis du vil kende rådighedsbeløbet i din økonomi, bør du med andre ord også have et godt overblik over de faste udgifter. Det er i sagens natur forskelligt fra person til person. Nogle bor til leje, andre i egen bolig. Nogle er forsørgere, andre er ikke. Nogle har gæld, andre har ikke.

De faste udgifter vil du typisk kende som regninger, der er tilmeldt en form for betalingsservice. Husleje, el, vand, varme, vigtige abonnementer, A-kasse og lignende.

Når du har opregnet de faste udgifter, kan du indkredse rådighedsbeløbet. De faste udgifter betales som regel månedligt elle kvartalsvist, så derfor giver en månedlig oversigt over rådighedsbeløbet også det bedste overblik.

Indholdsmæssigt dækker rådighedsbeløbet både over strengt nødvendige udgifter som mad eller medicin, og de mindre vigtige forbrugsgoder som oplevelser, reparationer i boligen eller sport og fritidsaktiviteter. Det er med andre ord udgifterne til hele husstandens livsførelse.

Sondringen mellem vigtige, tilbagevendende udgifter i rådighedsbeløbet og egentlige faste udgifter er ikke altid indlysende klar. Bestemte transportudgifter kan for eksempel findes i begge kategorier. Man kan også argumentere for, at medicin til kronisk behandling er en fast udgift.

Hvorfor bør jeg kende rådighedsbeløbet?

Rådighedsbeløbet er et dækkende billede af din økonomiske formåen. Pengeinstitutter betragter for eksempel rådighedsbeløbet, når de vurderer en låntagers kreditværdighed. Hvis du foretager større økonomiske beslutninger, bør du have et solidt overblik over hele privatøkonomien, inklusive rådighedsbeløbet.

Men rådighedsbeløbet er ikke kun en oversigt over de månedlige udgifter. Det kan også have indflydelse på de faste udgifter, og omvendt.

Hvis du for eksempel stifter gæld for at købe et hus til dig selv og familien, så bliver afdragene på lånet til en fast udgift; og de penge kan ikke indgå i rådighedsbeløbet. Ændrede forbrugsvaner, der medfører færre udgifter i dagligdagen, kan omvendt frigøre midler til hurtigere at afbetale et lån eller bedre dække en anden fast udgift.

Din bedste forudsætning for at foretage de rigtige økonomiske beslutninger er at skaffe overblik over dit rådighedsbeløb og ved at øge dit rådighedsbeløb, evt. ved at få den rigtige skatterådgivning.

Det kan give indblik i, hvor du kan opnå besparelser på hele forbrugssiden. Det kan også bidrage til at vise, hvad du kan vinde økonomisk ved at foretage større ændringer, for eksempel en flytning eller en omlægning af et lån.

Et tårnhøjt rådighedsbeløb er ikke et mål i sig selv, men et højere rådighedsbeløb gør det muligt at højne levestandarten, rent økonomisk set. Og det er den del af økonomien, du selv har størst indflydelse på.