Har du nogensinde tænkt over hvorfor der findes revisorer? I så fald er du næppe den eneste.

Til trods for at revisorer har ry for at være kedelige, er revisionens oprindelse og historie alt andet end kedelig. Tilbage i 1908 meldte P.A. Alberti sig selv til politiet i København, hvorefter den såkaldte Albertiskandale rullede. P.A. Alberti var oprindeligt sagfører, og fik titel af højesteretssagfører i 1881. Ni år senere blev han formand for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse og i 1901 blev han landets justitsminister. Alberti må derfor have været en særdeles begavet person, men også en person der var kendt for at have stor spillelyst.

Som formand for banken, svindlede Alberti for en lille milliard i nutidskroner, ved dokumentfalsk og ved underslæb. Samtidig med at han udøvede denne økonomiske kriminalitet, sørgede han som justitsminister for at der ikke blev indført lovpligtig revisionspligt. Han sørgede med andre ord for at det var muligt for ham selv at svindle i banken, da eksterne revisorer ville have opdaget svindlen straks.

Revisionspligten blev derfor indført som et værn imod bedrageri på baggrund en række skandaler, hvoraf Albertiskandalen var den største.

Revisionspligten har helt sikkert reduceret økonomisk kriminalitet og dermed afværget en række skandaler. Men revisionspligten har dog ikke formået at afskaffe økonomisk kriminalitet. Derfor dukker der fortsat nye skandaler op, og i takt med at nye skandaler afslører bagmændenes stigende kreativitet, er kravene til revisorernes arbejde steget markant. Eksempelvis har skandalen i Nordisk Fjer haft stor betydning for kravene til revision og regnskabsprincipper i dag. Da Nordisk Fjer gik konkurs i 1991 og administrerende direktør Johannes Petersen begik selvmord, havde koncernen ændret regnskabspraksis 32 gange indenfor 6 år for at gøre regnskaberne bedre end de egentligt var. Samtidig solgte man aktiver fra det ene selskab til det andet, til højere priser end de egentligt var værd. Igen for at få det til at se ud som om det gik bedre end det egentligt gjorde. Denne regnskabsmanipulation var meget svær at gennemskue for revisorerne, da de blev udskiftet hele tiden.

I dag er det ikke alle virksomheder der har lovmæssig revisionspligt. Men flere og flere banker og pengeinstitutter forlanger at en virksomhed skal have en godkendt revisor, dvs. en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor, for at kunne låne penge – formentligt fordi bankerne ser større sandsynlighed for at få deres penge tilbage, hvis en revisor holder øje med deres kunder.

Selvom revisionspligten blev indført for at undgå økonomisk kriminalitet, har revisorer i dag mange andre opgaver og fungerer mange steder som værdifuld sparringspartner for direktører og virksomhedsejere. For vores eget vedkommende har vi udviklet One-stop-shop, hvor vi tilbyder alle de rådgivere du og din virksomhed har brug for – herunder revisorer, skatteeksperter, forsikringsrådgivere, pensionsrådgivere, jurister, strategikonsulenter og HR-chefer. For nogle virksomheder er vi derfor deres revisor, for andre virksomheder er vi deres pensionsmægler, men for flere og flere virksomheder er vi deres totale rådgiver, eksempelvis i et rådgiverabonnement.