Frederik Fetterlein som RevisorPraktiKendt - RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab

Frederik Fetterlein som RevisorPraktiKendt

Der findes fordomme om alle brancher. Den mest udbredte fordom om revisorer, må være den med at vi er kedelige. Faktisk er vi så kedelige, at INGEN kan starte en fest som en revisor (når revisor går, starter festen). En anden fordom om revisorer er, at vi drikker meget kaffe. At vi drikker så meget kaffe, at vores blodtype i slutningen af højsæsonen, er ren koffein. Og ja, med vores job er det nødvendigt med kaffe i uanede mængder – ellers risikerer vi jo at kede os ihjel.

Folk er forskellige, og det er revisorer også. Hos RéVision+ tror vi på, at den bedste rådgivning giver de mest tilfredse kunder. Og vi tror på, at glade kolleger der trives, giver den bedste rådgivning. Derfor er vores mål at skabe stemning. Altså at få tal, skattetekniske løsninger, arbejdstid kontra fritid og familieliv mv. til at stemme, samtidig med at vi bevarer det gode humør.

Med denne satireserie vil vi vise, at selv de mest seriøse revisorer KAN have humor. Satireserien er ment som seriøs humor, og serien er absolut ikke inspireret af virkelige begivenheder. Faktisk er ethvert muligt sammenfald med virkelige begivenheder, helt usandsynligt.

Tag rigtig godt imod Frederik Fetterlein som RevisorPraktiKendt (han vil ikke være praktikant, han vil være praktikendt). Og revisor, det er jo HELT oplagt for den tidligere tennisstjerne/fotomodel/kendt fra reality – eller er det? Se med i denne Re(visor)alityserie om Frederik Fetterlein som RevisorPraktiKendt hos RéVision+. Det kan KUN gå galt, og det gør det…

Har du mod på mere satirisk underholdning, så kan vi klart fraråde:

  • Kaffedødsruten – den legendariske tur rundt i Aalborg i samarbejde med mediet MigogAalborg, hvor vores direktør, statsaut. revisor René Aagesen, efter bedste evne forsøger at ødelægge rapper/skuespiller/multikunstner Zjakalen med kaffe i massive mængder, der er endnu mere sort, end indkomsten nord for Limfjorden…
  •  Revisorerne sæson 1 – RéVision+ vil have regulært monopol på revision, regnskab og skatterådgivning. Og hvordan får man det? Tja, noget tyder i hvert fald på, at Zjakalens “hjælp” som coach, ikke er løsningen…
  • Revisorerne sæson 2 – Halv pris på gamle regnskaber, happy hour om søndagen: Køb én selvangivelse og få to. Hoppeborg, lysshow. Banebrydende slogans og synligt emblem for den nye “RéVision+ Orden”. Måske den erfarne forretningsudvikler og købmand “KøbenhavnerFinn” kan hjælpe RéVision+ med at erobre verden?

Har du derimod brug for en rigtig og seriøs revisor, så skriv eller ring til os. Vi er ikke nær så underholdende som f.eks. Frederik Fetterlein, Zjakalen eller KøbenhavnerFinn, men til gengæld er vi gode til kedelige ting som revision, regnskab, bogføring og skatterådgivning.

Kontakt os

Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.