Lavere revisorhonorar
Som regel får man det man betaler for. Ønsker man noget til discountpris, er kvaliteten derfor normalt ikke i den høje ende. Der findes dog ingen regler uden undtagelse. Du kan derfor sagtens få en kompetent statsautoriseret revisor til lavere revisorhonorar ved at gøre nogle ting der nedsætter din revisors omkostninger. Du kan f.eks. få billigere revision og regnskab ved følgende:
- Vælg den rigtige revisorpåtegning
- Få en arbejdsplan
- Overhold deadlines
- Få arbejdet udført i revisors lavsæson
Revisorpåtegning
Der findes forskellige revisorpåtegninger som revisionspåtegning, påtegning om udvidet gennemgang, reviewpåtegning og påtegning om assistance med opstilling af regnskab. En revisionspåtegning giver høj sikkerhed for at en årsrapport ikke indeholder væsentlige fejl og mangler, mens en påtegning om assistance med opstilling af regnskab alene giver sikkerhed for at årsrapporten er opstillet korrekt. Der er derfor stor forskel på hvilken sikkerhed vi som statsautoriseret revisor afgiver ved vores forskellige revisorpåtegninger. Jo mere sikkerhed vi afgiver i vores revisorpåtegning, jo mere arbejde skal vi udføre. Det betyder at revisorhonoraret for en påtegning om assistance med opstilling af regnskab er lavere end revisorhonoraret er for en revisionspåtegning. Der er dog mere end blot revisorhonoraret der afgør hvilken revisorpåtegning der er den bedste for dig som kunde – se mere under revisorpåtegninger.
Arbejdsplan
En arbejdsplan er en beskrivelse af hvilket materiale du som kunde selv kan udarbejde, i stedet for at betale din revisor for at udarbejde det. Det kan være en bankafstemning, en momssandsynliggørelse mv.
Overhold deadlines
Jo mere tid en revisor skal bruge på et regnskab, jo mere kommer regnskabet til at koste. Derfor forsøger vi dels altid at afslutte regnskabet for den ene kunde, før vi begynder på regnskabet for den næste kunde, således vi dels kan koncentrere os fuldt ud om det regnskab vi arbejder på. Og dels således vi har så få opstarter som muligt. Ved at have det efterspurgte materiale der fremgår af arbejdsplanen klar til aftalt tid, nedsættes revisors tidsforbrug, ligesom revisionsfirmaets omkostning til overtidsbetaling kan minimeres.
Revisors lavsæson
Langt de fleste virksomheder har regnskabsafslutning den 31. december. Derfor skal langt de fleste virksomheder have lavet revision og regnskab i foråret, mens langt færre virksomheder skal have lavet revision og regnskab om efteråret. Det betyder at revisionsfirmaerne har for travlt i foråret, og at revisionsfirmaerne har for få arbejdsopgaver i efteråret. De virksomheder der har mulighed for at flytte revision og regnskab fra forår til efterår, kan derfor nedsætte deres revisorhonorar.
Uforpligtende tilbud på lavere revisorhonorar
Vi udarbejder meget gerne uforpligtende tilbud og drøfter meget gerne hvordan dit revisorhonorar bliver så lavt som muligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.