Bolighandler
For de fleste mennesker er huskøb den absolut største investering de vil foretage i deres liv. Ved en investering af en sådan størrelse, bør man altid rådføre sig med en professionel rådgiver, således at man som køber kan undgå diverse faldgruber – for faldgruberne er mange!
I en ejendomshandel figurerer der mange aktører, hvor din rådgiver udelukkende er din allierede. Ved købet af drømmehuset har køberen mange følelser involveret og de professionelle aktører kan tillige have individuelle interesser. Netop herfor er det ekstra betydningsfuldt at alliere sig med en uvildig person, hvis eneste opgave i hushandlen er at varetage dine behov og interesser.
Derudover vil rådgiveren ved sin juridiske godkendelse sikre, at der på forhånd tages højde for uforudsete forhold, som eventuelt først ville være konstateret efter overtagelsen, hvor det erfaringsmæssigt er vanskeligt at blive enige om udbedring af mangler og lign.
Rådgiveren sørger endvidere for at godkende samtlige dokumenter til berigtigelse af handlen og frigivelse af købesummen, således at køber alene skal skrive under på skødet og trygt kan overlade resten til sin rådgiver.
Vi rådgiver således bl.a. om følgende (ikke udtømmende):
- Villa / parcelhus
- Rækkehus
- Sommerhus
- Andelsbolig
- Grundkøb
- Nybyggeri
- Lejlighedsprojekt
Vi rådgiver ikke i landbrugshandler, som ofte kræver specialiseret viden og hvor vi i stedet henviser til vores dygtige samarbejdspartnere.
Mangler ved fast ejendom
Såfremt du efter overtagelse af din bolig måtte konstatere at der forefindes mangler du ikke var bekendt med, eksempelvis mangler i skjulte installationer i badeværelse, køkken og øvrige kan vi hos RéVision+ få udarbejdet den fornødne dokumentation, for at sætte en erstatningssag i gang.
Kontakt os for en uforpligtende samtale hvor vi gennemgår din sag, og giver dig et ærligt indblik i hvilke rettigheder og muligheder du har.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.