Egenkapital
Der er mange begreber og udtryk i regnskabsverdenen, der kan virke uoverskuelige eller svære at skille fra hinanden. Det kan forekomme svært at få det overblik, der er så vigtigt, når der skal laves et regnskab.
Heldigvis hjælper det ofte bare at få et indblik i, hvad ordene betyder, og de enkelte brikker kan bidrage til at få det større billede til at falde på plads.
Selvom hvis du har en virksomhed, der i forvejen kræver professionel revision, kan det også være relevant for dig selv som ejer at blive mere fortrolig med de konkrete termer og begreber.
Et sådant begreb er netop ”egenkapital”. Her kan du læse mere om, hvad ordet dækker over, og hvilken rolle det i regnskabet for din virksomhed.
Hvad er egenkapital?
En enkel måde at huske egenkapitalen på, er ved at sammenholde den med et andet begreb, nemlig fremmedkapitalen.
Som navnet siger, er egenkapitalen virksomhedens egen. Det er mest simpelt formuleret et udtryk for virksomhedens værdi fratrukket gæld og eventuelle hensættelser.
Når man fastlægger egenkapitalen, ser man blandt andet på selskabets aktiver. Det kan for eksempel være fysiske og længerevarende ting i virksomheden som inventar, produktionsmaskiner eller patenter. Det kan også være ting, der kun har betydning i enkelte regnskabsår. Likvider eller tilgodehavender fra debitorer hører for eksempel til i den gruppe af aktiver. Det kan alt sammen indgå i egenkapitalen.
Fremmedkapitalen, derimod, er tilført virksomheden udefra. Selvom virksomheden måske råder over det, er det ikke dens egen. Et lån fra banken eller realkredit er det mest nærliggende eksempel.
Summer, et selskab har lånt sig til, indgår dermed ikke i egenkapitalen. Det er også derfor, man typisk forenklet siger, at egenkapitalen er selskabets værdi minus gæld.
Hvad betyder egenkapitalen for regnskabet?
Alle selskaber har per definition en større eller mindre egenkapital. Som regel indskydes der også et helt konkret beløb, når virksomheden bliver stiftet. Så egenkapitalen er med helt fra begyndelsen. Og alle virksomheder, der aflægger årsregnskab, vil skulle forholde sig til egenkapitalen.
Men det konkrete regnskabs- eller revisionsarbejde afhænger af virksomhedens størrelse og den regnskabsklasse, den hører til i.
I årsregnskabet indgår en ”egenkapitalopgørelse”, der som navnet siger, skal klarlægge egenkapitalen i virksomheden. Selskaber i de større regnskabsklasser, C og D, skal udføre en såkaldt fuldstændig egenkapitalopgørelse. For mindre virksomheder eller små, helt personlige selskaber er der andre krav til detaljegraden i opgørelsen.
Er du ny som selvstændig eller erhvervsdrivende, er det altså godt at starte med at undersøge de krav, der stilles til opgørelsen af egenkapitalen. Og ligesom selve regnskabet er det naturligvis noget, revisoren kan hjælpe med.
Rådgivning og hjælp til opgørelsen
Mangler du det store overblik over alle de regnskabsmæssige og juridiske krav, der kan stilles til din virksomhed? Eller leder du efter professionel hjælp til at opgøre egenkapitalen på den rette måde?
Revision+ er en revisionsvirksomhed, som har samlet alle de relevante kompetencer og ekspertiser, som virksomheder har brug for til regnskaber og juridisk rådgivning. Kontakt os med det samme, og hør, hvordan vi kan hjælpe.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.