Budget
Alle virksomheder har brug for et godt budget. Og et godt budget er først og fremmest et budget, der er blevet til på baggrund af et solidt kendskab til virksomheden og det marked, hvor den gør sig gældende.
Der er ikke de samme lovkrav til virksomhedernes budgetter, som der er til regnskaber og årsrapporter. Men i en veldrevet virksomhed er budgettet – eller budgetterne – et mindst lige så vigtigt element.
Ligesom regnskabet er budgettet en helt central kilde til viden om virksomheden, og det er væsentligt for alle virksomhedens interessenter, såsom långivere, samarbejdspartnere, potentielle rådgivere og kunder. Et gennemarbejdet og realistisk budget er tillidsvækkende for alle, der skal involvere sig med virksomheden.
Hos RéVision+ kan vi være med hele vejen, og vejlede dig og din virksomhed om alt, der vedrører god budgetplanlægning.
Elementer i et godt budget
Almindeligvis taler vi om ”et budget”, ”budgettet”, eller det at ”lægge budget.” Men budgettet i en virksomhed består typisk af flere elementer – eller flere delbudgetter. Som regel fordi det er nødvendigt at gå i dybden med flere aspekter.
På mange måder afspejler budgettet regnskabet i virksomheden. Derfor indgår resultatbudgetter og balancebudgetter som vigtige dele i næsten alle budgetter. Resultatbudgettet skal afspejle forventningerne til indtægter og udgifter, og omsætningen på det, virksomheden sælger. Herunder kan der både være faste og varierende omkostninger. Resultatbudgettet kaldes også typisk for driftsbudgettet.
De forventede aktiver og passiver opgøres i et balancebudget. Denne del af budgettet indeholder aktiver og passiver ligesom balancen i et regnskab. Produktionsmidler, lagervarer, bygninger og meget mere. Det er vigtigt for budgettets værdi at have et solidt overblik. Et realistisk balancebudget afspejler virksomhedens fysiske forudsætninger for at virke i fremtiden. Resultat og balance er samtidig de dele af budgettet, virksomheden kan bruge til at estimere sine fremtidige skatteforhold.
Når der skal laves budget, har mange virksomheder også brug for at planlægge fremtidige investeringer. Derfor vil det ofte også være relevant at få indarbejdet et decideret investeringsbudget. Hvis du for eksempel vil købe en større lagerbygning til virksomhedens varer, eller et nyt IT-system, så er det elementer, der skal indgår i et investeringsbudget som en del af det samlede budget.
Den mest håndgribelige og direkte gevinst ved budgetplanlægningen er for mange, at man får et overblik over de midler, der til rådighed, altså likviderne. Likviditetsbudgettet indeholder en nærmere vurdering af netop det. Altså virksomhedens forventninger til kapitalbeholdningen og det såkaldte cashflow.
Rådgivning om budgettet
Budgettet afspejler de økonomiske realiteter, du planlægger ud fra i din virksomhed. Der kan være rigtig meget at holde styr på, og ting, der skal tages højde for. Alle forretningsplaner tager udgangspunkt i et godt og realistisk budget. Og alle interessenter, som skal inddrages i planerne, har brug for at danne sig et indtryk ud fra budgettet.
Derfor er professionel rådgivning relevant for mange virksomheder i både budget- og regnskabsperioderne. Hos RéVision+ kan vi være med hele vejen, og stå til rådighed til at svare på spørgsmål om alt, der vedrører din virksomheds planlægning. Det giver dig de bedste forudsætning for at udforme et optimalt budget for virksomheden.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.