Skilsmisse og bodeling

Når man starter livet sammen som ægtepar, forventer man ikke at det skal stoppe igen. Det er desværre bare ikke altid så yndigt at følges ad, idet statistikken fortæller os at knap halvdelen af alle ægteskaber ender med en efterfølgende skilsmisse. Årsagerne kan være mange, men i alle tilfælde skal der ved skilsmissen tages beslutning om dels vilkår for skilsmissen, og dels den efterfølgende formuefordeling.

Parterne har aftalefrihed for så vidt angår den økonomiske fordeling. Faldgruberne er imidlertid mange, og kan være svære at overskue i forbindelse med de praktiske og følelsesmæssige konsekvenser som følger af skilsmissen. Det kan således være væsentligt tidligt i forløbet at få juridisk rådgivning herom, idet vilkår og de økonomiske aftaler som indgås i forbindelse med samlivsophævelsen er bindende (som altovervejende udgangspunkt), og den indgåede aftale også skal opleves som rimelig og god, når man er etableret i det nye kapitel af sit liv og fået skilsmissen lidt på afstand.

Vi rådgiver således bl.a. om følgende (ikke udtømmende):

• Vilkår i skilsmissen, herunder ægtefællebidrag
• Særrettigheder som kan udtages af den ene ægtefælle
• Formuens fordeling og værdiansættelse heraf
• Overdragelse af aktiver mellem ægtefællerne
• Pensionsrettigheder
• Udarbejdelse af bodelingsoverenskomst
• Særejerettigheder
• Særregler for korte ægteskaber

Testamenter

Mange danskere opfatter det som en selvfølge, at arveloven automatisk regulerer hvorledes arven skal fordeles ved arveladers død, hvorfor det ikke er nødvendigt at oprette et testamente.

Dette er imidlertid en misforståelse!

Uanset om man er gift, enlig, har børn eller særbørn, er samlevende eller har andre familie- og avemæssige forhold, vil det for langt størstedelen være formålstjent at oprette testamente.

Reglerne i arveloven er komplicerede og giver mulighed for mange forskellige formuefordelinger, alt afhængigt af arveladers ønske og familieforholdene. Med vedtagelsen af arveloven den 1. januar 2008, er behovet større end nogensinde for at udarbejde et testamente, da bl.a. tvangsarven for børn er blevet minimeret og muligheden for at skræddersy sit testamente efter netop ens egne ønsker, er væsentligt forøget.

Det ses ofte, at unøjagtigheder eller direkte fejl i udfærdigede testamenter, er grobund for stridigheder mellem arvingerne, som absolut ikke var afdødes ønske. Arvingerne står herefter i en ikke ønskværdig situation, idet både tabet af afdøde samt de økonomiske efterspil mellem arvingerne, kan tære hårdt på arvingerne og familierelationerne. Det er derfor som regel til alles fordel – både for afdøde (testator) samt arvingerne – at der udarbejdes et testamente, som tager højde for arvens fordeling, således at testators ønsker ikke senere kan anfægtes eller tilsidesættes.

For samlevende giver arvelovens regler heller ikke megen beskyttelse til samlevende, idet ens samlever IKKE er berettiget til arv, såfremt der ikke er oprettet et testamente.

Der hersker desværre en udbredt misforståelse om, at blot man har boet 2 år på samme folkeregisteradresse, så arver man som var man gift, hvilket imidlertid ikke er tilfældet.

Såfremt man ønsker at tilgodese sin samlever, skal der oprettes et testamente, uanset hvordan man har indrettet sig i samlivet eller længden heraf. I tilfælde af at der ikke oprettes testamente, vil ens forældre, børn eller søskende arve i stedet.

Vi rådgiver således bl.a. om følgende (ikke udtømmende):

• Arvens fordeling, herunder subsidiære arvinger
• Muligheden for uskiftet bo, herunder samtykke
• Særejerettigheder
• Boafgiftsreglerne, herunder eventuel mulighed for skatteoptimering
• Pensionsrettigheder (som skal fremgå direkte af en begunstigelseserklæring)
• Uigenkaldelighed og længstlevende ret til at ændre testamente
• Børnetestamentariske dispositioner
• Båndlæggelse af arven

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale om, hvorvidt det vil være relevant for dig og din familiemæssige situation, at oprette et testamente.

Fremtidsfuldmagter

Hvem skal handle på dine vegne som privatperson eller ejerleder, hvis du en dag bliver syg, kommer ud for en ulykke eller af anden grund ikke kan tage vare på dine egne forhold?

De fleste har en klar opfattelse af at det automatisk er ægtefællen eller børnene som skal varetage en sådan opgave, men juridisk set har de pågældende ikke mandat hertil, medmindre der på forhånd er oprettet et fuldmagtsforhold – det er nemlig for sent, hvis uheldet først er ude.

Du har således mulighed for på forhånd, mens du er rask, at tage stilling til hvem som har fuldmagt til at agere på dine vegne, eksempelvis ved salg af fælles ejendom, opsige lejebolig, ansøge om offentlige ydelser, give samtykke til behandling m.v.

Alternativet til at oprette en fuldmagt er, at der i stedet iværksættes en værgemålssag, hvor du så ikke selv har indflydelse på hvem som bliver din værge. Erfaringsmæssigt er det dog ikke altid en god løsning, og sådanne sager kan tage halve og hele år i sagsbehandling og/eller tvistløsning.

Vi rådgiver således bl.a. om følgende (ikke udtømmende):

• Fuldmægtige og subsidiære fuldmægtige
• Indhold og omfang af fuldmagtsforholdet
• Administration og bistand under fuldmagtsforholdet
• Løbende tilsyn
• Oprettelse, ændringer og ophør

Dødsbobehandling

Når en person afgår ved døden, efterlader den pågældende sig et dødsbo bestående af formue, ejendele, eventuel gæld m.v., som skal opgøres og fordeles til eventuelle arvinger. Skifteretten godkender selve opgørelsen, og hvis boet er skattepligtigt, skal der endvidere udarbejdes et skatteregnskab, som skattestyrelsen skal godkende.

Behandlingen af et dødsbo kan være en kompliceret affære, og tager mellem 6-12 måneder at afslutte, og der er både regler og frister som skal overholdes.

Vi rådgiver således bl.a. om følgende (ikke udtømmende):

• Valg af hensigtsmæssig skifteform, herunder uskiftet bo
• Arvens fordeling og fortolkning heraf ved tvister
• Værdiansættelse af aktiver og fordeling heraf
• Evt. misbrug af fuldmagtsforhold eller midler i et uskiftet bo
• Udarbejdelse af åbningsstatus, endelig boopgørelse samt skatteregnskab
• Beredning og betaling af boafgift og eventuel dødsboskat
• Afkald på arv
• Gavedispositioner og forskud på arv

Ægtepagter

En ægtepagt er en skriftlig aftale, hvor man som ægtefæller  indgår en aftale i ”fredstid” om hvorledes at formuen skal fordeles, hvis man senere i livet skulle vælge at gå fra hinanden.

Ved indgåelse af ægteskabet er det naturligvis vanskeligt at forestille sig, at man senere skulle blive skilt igen, og det er for mange en ubehagelig tanke at skulle forholde sig til allerede ved indgåelsen af ægteskabet.

Statistikken fortæller imidlertid at det ikke altid er så yndigt at følges ad, idet skilsmisseraten er på knap 50%.

Det kan derfor i mange tilfælde være fornuftigt at få lavet nogle fair og rimelige aftaler med hinanden, som ægtefællerne kan læne sig op af når følelserne går højt og overskuddet er lavt.

Vi rådgiver således bl.a. om følgende (ikke udtømmende):

• Hel eller delvis særejestatus
• Type af særeje
• Deling af pensionsordninger
• Deling af virksomhed, arv, gave m.v.

Forældremyndighed, bopæl og samvær

Samfundsstrukturen i dag med mine, dine og vores børn, medfører en mere kompleks familiestruktur end tidligere, hvilket betyder at vi som forældre i langt højere grad skal være opmærksomme på en hensigtsmæssig håndtering af forældreskabet, når man har fået børn sammen.

Såfremt forældrene er enige om vilkår som forældremyndighed, bopæl og samvær, er der i princippet aftalefrihed, så længe det ikke vurderes uhensigtsmæssigt for barnets trivsel.

Hvis forældrene imidlertid er uenige om et eller flere af vilkårene, kan det føre til dårligt samarbejde og et højt konfliktniveau mellem forældrene, som får en direkte afsmittende effekt i barnets trivsel.

Vi har lang erfaring med familieretlige sager, både som partsrepræsentant/bisidder i Familieretshuset, ved forligsmægling eller fremmøde i retten.

Vi rådgiver således bl.a. om følgende (ikke udtømmende):

• Barnets rettigheder
• Forældrenes rettigheder og forpligtelser
• Forberedelse af sagen til Familieretshuset
• Forberedelse af sagen til retten
• Mødet i Familieretshuset
• Meditation og tvistløsning

Nabotvister, herunder hævd, skelsager og hegnssyn

Et godt naboskab er ofte vigtigt for at trives i og omkring sit hjem, men somme tider opstår der uenigheder med sine naboer, og det kan være vanskeligt at balancere at bibeholde det gode naboskab, samtidig med at holde på sine rettigheder.

Uenighederne kan angå alt lige fra trafik på privat grund, placering og højde af træer/buske på naboens grund, indblik- og skyggegener, lugtgener, støjgener m.v.

Udover de åbenlyse personlige udfordringer ved at have en tvist med sin nabo, gør det tvisterne mere vanskelige ved, at naboretten kun i meget begrænset omfang er reguleret ved lov.

Naborettens grundlæggende regel bestemmer, at du skal vise hensyn overfor dine naboer, og du er forpligtet til at ikke at påføre større gene, end hvad der efter områdets karakter kan anses som rimeligt. Det vil altid være en konkret vurdering i hver enkelt sag, og grundens og boligens beliggende samt tidligere forhold, kan have afgørende betydning.

Det er vores erfaring at det ofte kan være formålstjent at der søges rådgivning på et tidligt stadie, for at afdække vilkårene i den konkrete sag, herunder for at indgå i en mindelig dialog for at opnå en forligsmæssig løsning.

I de tilfælde hvor en forligsmæssig løsning ikke vurderes hensigtsmæssig eller ikke kan opnås, har vi god erfaring med at føre sagerne i retten, herunder hævdssager.

Vi rådgiver således bl.a. om følgende (ikke udtømmende):

• Naborettens forpligtelser og rettigheder
• Hegnssyn
• Skelforretninger
• Hegnsloven
• Er der vundet hævd?

Tvistbehandling (civile retssager)

Det kan være fristende at anlægge en retssag for at gøre sin ret gældende, men der er mange overvejelser at gøre sig før en retssag anlægges, bl.a.

• Hvordan beviser jeg min påstand,
• Sagens værdi set i forhold til omkostningerne ved at føre sagen
• Forligsmuligheder
• Betalingsevne hos modpart
• Personlige ressourcer ved at føre sagen

Det kan have såvel personlige som økonomiske konsekvenser at søge sin ret gældende via domstolssystemet, men kan i andre tilfælde også være en nødvendighed. Vi giver dig en ærlig juridisk vurdering forinden en sag anlægges, hvor alle aspekter inddrages, førend at en sag startes.

Vores samarbejdspartner Rieck Advokater har mange års erfaring med tvistløsning i og uden for de danske retssale, og kan vurdere relevansen ved at føre en sag ved domstolene, samt føre sagen på dine vegne.

Som privat har du som regel en retshjælpsforsikring i dine forsikringsportefølje, som i visse tilfælde kan dække omkostninger ved at føre din sag,

Rieck Advokater vil på dine vegne søge om dækningstilsagn, hvorved at du vil få dækket dine omkostninger ved sagen, fratrukket 10% af de samlede omkostninger i selvrisiko.

Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder.