Crowdfunding
Crowdfunding betyder i al sin enkelhed at rejse et bestemt beløb på baggrund af private donationer.
Det sker oftest på særlige platforme via internettet. I disse år vælger mange at ty til denne løsning, da det er både nemt og ligetil at oprette – og så skaber det øget opmærksomhed på din sag eller dit produkt.
I dag er det nemmere end nogensinde takket være sociale medier og digitale platforme at rejse et beløb til et bestemt formål. Særligt mange nyudklækkede iværksættere bruger crowdfunding som et middel til at rejse en startkapital.
Sådan opnår du succes med crowdfunding
Men hvad skal der egentlig til, for at du opnår succes med din crowdfunding?
- Netværk: Først og fremmest er et solidt netværk guld værd, når du skal sprede det gode budskab om din crowdfunding. Brug det i så vid en udstrækning som overhovedet muligt – på nettet, til sociale arrangementer, messer m.m.
- Åbenhed om projektet, dine idéer og visioner: For at lokke crowdfunders til, er det vigtigt, at du formulerer din idé i et fængende og letforståeligt sprog.
- Fastsæt et beløb med start- og slutdato: Inden du offentliggør beløbet på din crowdfunding, er det en god idé at have en i forvejen fastsat start- og slutdato, som kan skabe øget motivation for at donere.
Vælg imellem fire typer crowdfunding
Crowdfunding dækker over flere forskellige ting. Faktisk kan du vælge imellem fire modeller, når du stifter en indsamling:
- Donationer: Den mest simple af de fire modeller er baseret på økonomiske donationer fra private og virksomheder. Den er reguleret af Indsamlingsloven og fungerer derfor som en almindelig indsamling.
- Reward-baseret crowdfunding: Med denne model kan du stikke en finger i jorden og mærke efter, om der er en reel efterspørgsel på dit produkt på markedet. Når en crowdfunder støtter med et bidrag, modtager vedkommende nemlig noget den anden vej – det kan være et gratis produkt, når det er færdigudviklet som følge af fundingen. Modellen her er omfattet af Købeloven, da dine kunder køber et produkt på forhånd.
- Låne-crowdfunding: Som navnet antyder går denne model ud på, at dine crowdfunders yder et midlertidigt lån til dig – typisk annuitetslån, som skal betales af løbende med renter. Fundingen er omfattet af både den finansielle lovgivning og Markedsføringsloven, og der bliver stillet krav til dig om kreditvurdering for at blive oprettet på en platform. I 2017 var denne type crowdfunding den mest udbredte.
- Investering-crowdfunding: Gennem denne model kan dine crowdfunders opkøbe aktier helt ned til 500 kr. i dit selskab, selvom det ikke er børsnoteret. Crowdfundingen reguleres af den finansielle lovgivning, Markedsføringsloven og Prospektloven. Der er endnu ikke mange platforme i Danmark, der baserer sig på denne type crowdfunding.
Overvejer du at starte en crowdfunding som privatperson, gennem din forening eller virksomhed? Hos RéVision+ står vi klar til at guide dig inden for både det økonomiske og juridiske forbundet med crowdfunding. Kontakt os allerede i dag for en snak.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.