En bogholder benævnes også eksempelvis økonomiassistent eller regnskabsassistent. Og en bogholder der udelukkende arbejder med en afgrænset del af bogføringen såsom kreditorerne, kaldes en kreditorbogholder, ligesom der findes debitorbogholdere, finansbogholdere og lønbogholdere. Som følge af disse mange arbejdsområder udformes den enkelte bogholders job ofte i tæt dialog med den enkelte arbejdsgiver.
Nye tider for en bogholder
I takt med digitaliseringen har bogholderes arbejde ændret sig meget. Før computernes indtog førte virksomhederne deres regnskab i fysiske bøger med kuglepen. Faktisk stammer selve navnet bogholder fra den tid, da den medarbejder der holdt styr på regnskabsbøgerne, dvs. holdt bøgerne, blev kaldt for en bogholder. I de sidste mange år har en bogholder bogført bilagene på en pc i stedet for i fysiske bøger, og i disse år begynder økonomiprogrammerne at blive så intelligente at bilagene indlæses elektronisk, hvorefter økonomiprogrammerne selv bogfører bilagene. Det betyder at en bogholder skal bruge mindre tid på indtastning.
Hjælp til bogføring
Vi tilbyder hjælp til bogføring og til erhvervsservice. Vi tager udgangspunkt i de teknologiske muligheder der er i dit nuværende økonomisystem, og bruger de faciliteter der er til rådighed. Er der mulighed for at optimere bogføringen ved at scanne bilag eller modtage bilag elektronisk, bruger vi naturligvis disse faciliteter i stedet for at bogføre på traditionel vis. Vi rådgiver også gerne om udskiftning af økonomisystem. Få et uforpligtende tilbud fra nærmeste afdeling: