Skattefri aktieombytning
Ejer du i dag et driftsselskab og ønsker at få et holdingselskab imellem dig og dit driftsselskab?
Så kan du opnå dette ved at sælge dit driftsselskab til et nyoprettet holdingselskab. Dette koster typisk skat. Skatten vil du som oftest gerne undgå at betale, før det er nødvendigt. Selve denne betaling kan i mange tilfælde undgås her og nu, ved at foretage den skattefrie aktieombytning.
Hvad er skattefri aktieombytning?
En aktieombytning er, når du som eksisterende ejer modtager kapitalandele i et nyt selskab i stedet for det eksisterende selskab. På denne måde opnår du en holding konstruktion. Der er betingelser, der skal opfyldes før dette kan ske:
- Du skal eje mere end 50% af kapitalen i det eksisterende selskab.
- Du må ikke sælge anparterne i eksisterende selskab i 3 år efter ombytningen.
Herudover er der særlige og specifikke regler for det enkelte selskab, du skal have fuldstændig styr på.
Du skal have fat på din revisor for at få udarbejdet en vurderingsberetning med høj grad af sikkerhed for at værdierne i selskabet er til stede. Denne vil blive udarbejdet på baggrund af dit seneste regnskab og efterfølgende bogholderi.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.