Revisionshandlinger
Før vi kan underskrive en revisionspåtegning er der en række revisionshandlinger vi skal udføre. Dette kan være en lagerkontrol, hvor vi sikrer os at de varer der står på lagerlisten findes, ejes af virksomheden og er det beløb værd som de er bogført til. I vores revisionspåtegning udtaler vi at vi ikke mener at årsrapporten indeholder store fejl. For at kunne komme med en sådan udtalelse skal vi have indhentet tilstrækkelig sikkerhed for at denne udtalelse er rigtig. Denne sikkerhed får vi ved at udføre de nævnte revisionshandlinger. Der er en række revisionshandlinger vi altid skal udføre, men herudover skal vi udføre flere revisionshandlinger i virksomheder hvor der er stor risiko for at fejl opstår, og ikke bliver fundet og rettet af virksomheden selv, end i virksomheder hvor der er styr på bogføringen.
Valg af revisionspåtegning
De virksomheder der har mulighed for selv at bestemme om de vil have en revisionspåtegning, skal alene gøre det af forretningsmæssige årsager. Dette kan f.eks. være bedre kreditfaciliteter i deres pengeinstitut eller bedre betalingsbetingelser ved deres leverandører.
Tilbud på revisionspåtegning
Kontakt os meget gerne for en uforpligtende drøftelse om hvorvidt en revisionspåtegning er fordelagtig for jeres virksomhed, og/eller et uforpligtende tilbud på en revisionspåtegning. Vi bestræber os altid på at give vore kunder værdiskabende forretningsmæssig rådgivning på baggrund af eksempelvis udviklingen i en virksomheds nøgletal.