I de tilfælde hvor aktier med forlods udbytteret udstedes til en person der ikke er i familie med de personer der ejer A-aktierne, er udgangspunktet at de nye aktionærer vil betale mindst muligt for B-aktierne, mens ejerne af A-aktierne ønsker at de nye aktionærer skal betale mest muligt for B-aktierne. Denne pris kan enten være selve den kurs B-aktierne tegnes til, eller det beløb A-aktierne skal have i forlods udbytte. Når der tegnes B-aktier til en person der ikke er i familie med de personer der ejer A-aktierne, er udgangspunktet derfor at disse B-aktier er tegnet på markedsvilkår. Tegnes B-aktier derimod af en søn eller af en datter som led i et generationsskifte anbefaler vi altid at der indhentes et bindende svar fra SKAT.
Hjælp til A/B-aktier / aktier med ret til forlods udbytte
Vi udarbejder meget gerne uforpligtende tilbud på hjælp til rådgivning om A/B-aktier / aktier med ret til forlods udbytte. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i netop jeres situation, herunder om der er andre modeller der er bedre egnet under hensyn til eksempelvis likviditetsmæssige forhold. Herudover rådgiver vi om ejeraftaler, særejer, testamenter og skatterådgivning generelt.