K/S – kommanditselskab
Et K/S – kommanditselskab består af en komplementar samt af en eller af flere kommanditister. Komplementaren hæfter ubegrænset, hvilket betyder at komplementaren kan miste alt hvis kommanditselskabet går konkurs. Det er derfor ikke ualmindeligt at komplementaren er et kapitalselskab, da ejeren af et kapitalselskab alene mister den indskudte selskabskapital i kapitalselskabet, medmindre ejeren kautionerer for kapitalselskabets forpligtelser. I modsætning til komplementaren, hæfter kommanditisterne alene for de beløb de har indskudt i kommanditselskabet.
Kommanditselskabet er et selvstændig retssubjekt på samme måde som et kapitalselskab, men skattemæssigt anses et kommanditselskab ikke som et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder at over- og underskud ikke beskattes i kommanditselskabet. Dette over- eller underskud beskattes i stedet direkte hos komplementaren og hos de enkelte kommanditister. Et underskud i kommanditselskabet kan derfor som udgangspunkt trækkes fra beskatningen af lønindkomst hos en kommanditist, men der gives dog ikke større skattefradrag end det beløb kommanditisten hæfter for. Herudover er der begrænsninger i skattefradrag i et kommanditselskab med mere end 10 deltagere.
Kontakt os
Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.