Revisorordbog

I/S – interessentskab

I modsætning til enkeltmandsvirksomhed / personligt drevet virksomhed, er der som minimum 2 ejere i et I/S – interessentskab. Der er ikke krav om indskud af private midler, men ejerne hæfter personligt og solidarisk. Det betyder, at hvis interessentskabet ikke er levedygtigt, risikerer ejerne at miste deres private aktiver og opsparing. Og det betyder også, at de der har penge til gode i interessentskabet, kan gå efter pengene hos den af ejerne de vil. Den ejer der eventuelt kommer til at betale interessentskabets gæld til bank og leverandører, kan derefter forsøge at få de øvrige ejere i interessentskabet til at betale deres andel. Som medejer af et interessentskab er det derfor vigtigt at kende de økonomiske forhold hos de øvrige medejere af interessentskabet.

Et I/S er skattemæssigt transparent. Det betyder at interessentskabet ikke beskattes i sig selv, men derimod beskattes de enkelte medejere af deres andel af overskuddet i interessentskabet. Dette overskud kan derfor beskattes efter personskatteloven, efter virksomhedsordningen, efter kapitalafkastordningen eller efter selskabsskatteloven.

Kontakt os

Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsaktieselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK