A/S – aktieselskab - RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab

Revisorordbog

A/S – aktieselskab

Et A/S – aktieselskab er et kapitalselskab i lighed med et anpartsselskab. For at stifte et aktieselskab skal der indskydes mindst 500.000 kr. i aktiekapital. Et aktieselskab er dermed sammen med partnerselskab den type kapitalselskab der kræver størst selskabskapital. Som følge af den store selskabskapital er leverandører og långivere til et aktieselskab alt andet lige bedre sikret, end ved udlån til kapitalselskaber med mindre selskabskapital.

Et aktieselskab er som nævnt et kapitalselskab, hvorved der er begrænset hæftelse. Som ejer af et aktieselskab er det derfor alene den indskudte kapital på mindst 500.000 kr. der mistes hvis aktieselskabet går konkurs. Dog kan man som ejer af et aktieselskab vælge at kautionere for aktieselskabets gæld, hvorved der opstår risiko for at miste private aktiver som hus og bil.

Skattemæssigt er et aktieselskab et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder at resultatet i et aktieselskab beskattes i aktieselskabet og ikke hos de enkelte aktionærer. Dette beskattede overskud kan udloddes som udbytte til aktionærerne.

Ledelsesmæssigt udgøres den daglige ledelse af en direktion, og den overordnede ledelse udgøres af en bestyrelse som ansætter direktionen.

Kontakt os

Ved at sende beskeden bekræfter jeg, at RéVision+ Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab må opbevare de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med bilag A, i henhold til persondataforordningen.