Hvad er en revisor
Da revisor ikke er en beskyttet titel, kan der være stor forskel på hvad revisorer kan og på hvad de koster. Derimod er godkendt revisor, statsautoriseret revisor og registreret revisor beskyttede titler, som alene kan opnås ved uddannelse og praktisk erfaring. En revisor kan derfor være alt fra en ufaglært person der kalder sig revisor, til en økonomisk ekspert med en af landets højeste uddannelser.
Hvad laver en revisor
Der findes som sagt flere typer af revisorer, og disse forskellige typer revisorer udfører forskellige opgaver som:
- Bogføring
- Momsindberetning
- Økonomistyring
- Udarbejdelse af regnskab
- Gennemgang af regnskab
- Revision
- Udvidet gennemgang
- Budgetter
- Skatterådgivning
- Rådgivning om moms og afgifter
- Udarbejdelse af selvangivelse
Det understreges dog, at det alene er godkendte revisorer, dvs. en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor, der må afgive en påtegning med sikkerhed såsom en revisionspåtegning.
Skal jeg bruge en revisor
Mange erhvervsdrivende er underlagt revisionspligt og skal derfor have en revisor. Nogle virksomheder vælger derimod selv om de vil have en revisor eller ej. Selvom disse virksomheder ikke behøver at have en revisor, vælger langt de fleste virksomheder alligevel at få en revisor til at hjælpe med bogføringen, månedsafslutningen, lønkørsler mv. Få hjælp fra din lokale revisor: